PROGRAM

Chief 1 med band

Lørdag

AMBU scenen

Alle kender Chief 1 med det borgerlige navn Lars Pedersen. Enten som sanger, sangskriver, musikproducer, DJ, rapper, manager eller artist. I 1984 dannede han Danmarks første rapgruppe Rockers By Choice. Siden slut 80’erne til nu har Chief 1 skrevet, produceret, opdaget og remixet for et hav af artister og bands, men nu er han selv sprunget ud som solist.

2019 var året hvor Chief 1 for alvor slog igennem som soloartist, blandt andet på grund af sin medvirken i tv-programmet ‘Toppen af Poppen’, hvor han var en af de helt store overraskelser.

Samme år udsendte Chief 1 hittet, “Alt er Godt”, en duet med Thomas Buttenschøn. Sangen blev kåret af P4s lyttere som årets sommerhit, har ligget på iTunes Top 20 i over 8 måneder og er streamet over 700.000 gange.

I 2022 er Chief 1 parat med et helt nyt album med titlen, “Nordlig Sjæl”, som deler samme navn som turneen. Oplev en personlig, rørende og enestående koncertoplevelse med Chief 1, når Chief 1 og hans band fyrer den af på scenen lørdag aften til Ambu 2022.

Følg AMBUfesten