SPAR NORD SCENEN

Torsdag kl. 19.55

Magtens Korridorer

Torsdag kl. 19.55

Forsanger Johan Olsens rustikke stemme har været en stor faktor, i den rejse Magtens Korridorer har foretaget i den danske musikindustri. Men ordene har været vigtigere. Siden 2005, hvor albummet Friværdig kom på gaden, er danskerne gang efter gang fået sat dagligdagens trivialiteter i perspektiv, akkompagneret af en besnærende rocket lyd. Der bliver ikke holdt igen med den kritiske socialrealisme i sange som Lorteparforhold, Eventyr for Drømmere og Giv Mig En Dag. Men det er netop denne form for lyriske flæskesvær, der gør det svært ikke at holde af Magtens Korridorer Og når Hestevise gjalder ud over scenen, er publikum med til at skråle af deres lungers fulde kraft, og for en stund handler det om musikken. Om festen og om at være i nuet. Så kan de sorte tanker om livet med og uden kæreste, om de drømme vi aldrig nåede og om ludbehandlede træpersienner vente til dagligdagen er tilbage.