Kroen

Lørdag

Martin Kanstrup

Lørdag

Populær og lunefuld spillemand fra Thy!

Martin Kanstrup optræder med både komik og musik leveret med jysk lune. Martin blæser liv i legendariske pop og rock hits og kan holde både danseskoene og lattermusklerne i fuld sving.

Martin fortæller om oplevelser fra hans eget liv og er gået viral med især sangen om Mors ”Det’ bar’ for sjov Mors”, som mange dømmer provokerende. I følge Martin Kanstrup selv, var det slet ikke meningen fra starten.

Han kommer fra Snedsted, har spillet i band, siden han var dreng og har været forsanger i bandet Like2Dance. Flere kalder ham “Den nye Hausgaard” og det er nok ikke helt ved siden af.  Ellers er han i følge ham selv bare en helt almindelig mand med kone og 2 børn, som bor på Thy. Han er musiklærer, livsnyder og tager ikke tingene alt for højtideligt. Han vil bare gerne vil give folk en “gur awten” som i følge ham selv ”kun koster det samme som en pizza og en stor cola, så hvor skuffet kan du blive?”

Lørdag aften er der mulighed for at købe forskelligt mad fra “Slagter Madsen” i Kroen.

Musikken starter kl. 17.10.
Bordbestilling er ikke nødvendigt, men ønsker man at reservere pladser, kan man sende en mail til kroen@ambufest.dk.

Ankomst senest kl. 19.00
Adgang fås via almindelig lørdagsbillet.

Følg AMBUfesten