AMBU historien

AMBU-festen – eller Ambulancedagene i Hobro – har været en årlig begivenhed i Hobro siden 1920 (kun afbrudt af krigsårene 1940-1945). Den første fest blev arrangeret for at samle ind til byens første ambulance og deraf navnet.

AMBU-festen er langt mere end en byfest. Festlighederne, tivoli, musikken, optogene, konkurrencer og meget mere tiltrækker et stort publikum fra nær og fjern hvert eneste år i sensommeren, hvor AMBU-festen afvikles på AMBU-pladsen i Hobro.

Festdagene – som strækker sig fra torsdag til søndag – byder på et utal af traditioner og festlige tilbud. Et stjernespækket musikprogram åbner ballet om torsdagen. Derefter følger fredagen og weekenden med stort tivoli, flere fede koncerter, konkurrencer, børneunderholdning og ikke mindst fest i AMBU-festens 3 store festtelte.

Hele festen arrangeres af frivillige kræfter, og festens overskud anvendes til donationer til sociale, humanitære og kulturelle formål.

Følg AMBUfesten